HIF Damehold

Det er forbeholdt den hold ansvarlige at skrive kamp ref. derfor bedes andre ikke skrive på siden.

Flyt/placér taleboblen på billedet med din mus

Skriv tekst til din talebobbel

Shape:
 
Skrevet af Louise Andersen, d. 21-05-2014
20.05.14 Gundersted 2 - 8 Hornum IF
Jeg underskylder på forhånd for, at det ikke bliver et så detaljeret kampreferat. Men hvor er det altså svært at holde styr på alle de små detaljer, når vi præsterer at score så mange mål ;-).
Det er altid en fornøjelse af vinde over ærkerivalerne. I min vildeste fantasi havde jeg dog aldrig troet, at vi ville spille en kamp med så stor klasseforskel - hvilket resultatet også viser.
Vi lagde hårdt ud med pres på Gundersted, hvilket resulterede i en FLOT scoring af P. Kjær til 1-0, hvilket der ikke skulle bruges mere end 20 sekunder til at få banket ind. Herefter blev det hurtigt svært at holde styr på scoringerne. Men flere gange præsterede A. Mølgaard på fornemmeste Messi niveau, og bankede den ene bold ind efter den anden bag Gundersteds stakkels målmand. Og vi går til halvleg foran 5-1(tror jeg). 1 mål af P. Kjær og 4 af A. Mølgaard, en scenarie flere kan nikke genkende til aldrig er sket før imod Gundersted. I 2. halvleg tog varmen hårdt på os - men folk der har set Hornums Old Boys spille vil vide, at spillet næsten blev identisk med deres fornemme boldspil. Vi løb for hinanden på de rigtige tidspunkter, hvilket resulterede i, at vi ikke brugte nær så meget energi på banen. Vi spillede rigtig flot fodbold, hvor vi formåede at spille os ud af det meste. Et mål jeg til gengæld husker, er igen P. Kjær der fik den (synes vi andre, hjernedøde ide at skyde på mål fra midtbanen), men det viste sig at være taktisk smart, til vores andres store overraskelse. Bolden dykkede ned lige bag målmanden - og der gik faktisk flere sekunder før nogen af os fattede, at den var gået ind. Flot mål til stillingen 7-1 (tror jeg)! I kampen havde både T. Degn og S. Wulff (igen) skud på stolperne, så alt i alt kunne vi sagtens have vundet større. Men kampen ender altså 8-2 til vores fordel, hvilket må siges at være mere end godkendt (P. Kjær med 2 mål, og Messi med 6 mål)!
Det var alt i alt en helt igennem fantastisk indsats hele banen og spillet igennem, specielt i defensiven var M. Nielsen i bedste Agger stil fantastisk til at komme først på bolden, hvilket også resulterede i, at Gundersted ikke rigtigt fik nogle skud på mål - og man kan vist roligt sige, at vi fik taget hævn over nederlaget i 11-mands. Det var en fantastisk kamp at overvære piger (Y)
Skrevet af Johnny Nielsen, d. 13-05-2014
12.05.14 Gudumholm - HIF 1-8 (0-3)
Klasseforskel er vel dækkende når et hjemmehold nedsables 1-8. Gudumholm kunne i hvert fald ikke gøre det store ved os i denne kamp som vi egentligt burde have vundet større ...
Allerede efter 10 sekunders spil(!!!), burde Astrid have scoret til 1-0... I stedet måtte hun vente knap 10 minutter inden hun rykkede et godt langskud afsted som gik hen over hjemmeholdets keeper. Kort efter var selvsamme keeper på skovtur, og langt ude fra løftede Sarah køligt bolden ind i det tomme mål. Astrid scorede til pausestillingen 0-3 - så resultatmæssigt meget godkendt ved halvleg... Men vi havde faktisk haft ret meget besvær med hjemmeholdet forstået på den måde at vi havde lidt problemer med at få spillet til at flyde. Gudumholm virkede meget uorganiserede og stod nogle gange lidt underligt på banen hvilket fik os til at se lidt dumme ud ind i mellem når vi skulle agere efter dem når de havde bolden. Desuden havde vi meget besvær med at styre vore bolde frem af banen i første halvleg hvor vi havde en kraftig medvind...

Vi fik dig justeret tingene til anden halvleg hvor også modvinden gjorde at vi kunne spille bedre frem af banen end i første. Vi hjalp dog lige hjemmeholdet til en scoring kort inde i halvlegen inden vi tog fat og spillede dem ud af brættet resten af kampen... Nu flød det pludselig for os og med yderligere 3 Astrid kasser samt mål af Emma og Nadia gjorde vi det grimme ved det stakkels hjemmehold... Dermed er vi på pointmæssig rette vej igen efter nederlaget til Gundersted sidst.
Skrevet af Johnny Nielsen, d. 09-05-2014
08.05.14: HIF - Gundersted 0-1(0-1)
En helt jævnbyrdig og tæt kamp mod topholdet Gundersted endte med et knebent nederlag. Efter at vi fik store smæk sidst i en afbudsramt udgave, så var vi noget
bedre stillet denne gang hvor vi kunne stille tæt på optimalt. Kampen viste, at vi kunne matche rækkens nr 1 og på ingen måde var dem underlegen - på nær det ene parameter der afgør foldboldkampe: score mål !
Kampen var chancefattig og faktisk usædvanligt taktisk præget. Gæsterne havde luret at opgaven ikke var så let denne gang, og omvendt var vi i starten meget påpasselige for ikke at komme bagud straks fra start. 1 halvleg var jævnbyrdig og så også ud til at slutte uden mål. Men i det 43. min fik udeholdet scoret på en hovedstødsscoring efter en dødbold. Det kom lidt ud af ingenting, og det var selvsagt en spand kold vand i ansigtet så kort før pausen..
Vi kom dog fint ud fra pausen og lod os ikke mærke med målet. Kampen udviklede sig fortsat som i første halvleg: ikke mange chancer men derimod masser af tætte nærkampen og stor intensitet. Vi var trætte til sidst, men det var gæsterne også. Vi forsøgte os med en ekstra angriber og en forsvarer ud, men vi fik aldrig for alvor flyttet spillet derop hvor vi for alvor kunne true, og det var selvfølgelig også gundersteds fortjeneste da de spillede med stor disciplin og ikke satsede noget som helst...
Vi tabte knebent, men når skuffelsen har lagt sig, så kan vi konstatere at vi blev de første til at presse topholdet, og at vi leverede en forbilledlig indsats. Kampen var på et meget højt niveau for en damekamp i s 2, så det var en sjov kamp at spille - også fordi der var forholdvis mange tilskuere. Vi satser på at komme på pointtavlen når vi mandag gæster Gudumholm.
Skrevet af Louise Andersen, d. 06-05-2014
06.05.14 Hornum - IK Rosendal 3-0 (1-0)
En kæmpe ros skal lyde til A. Holler og E. Mølgaard der delte målet i denne kamp (hvor A. Holler fik sin målmandsdebut) - buret blev holdt rent. Der var ikke gigantisk begejstring, da det gik op for os, at det var ”Grand Old Ladies” vi skulle spille mod, hvorfor der var en mistanke om, at de ville slå os på rutinen. Men sådan skulle det ikke gå - hvert fald ikke, hvis vi havde noget at skulle have sagt, og det havde vi heldigvis!
Målet i 1. halvleg tilfalder M. Mølgaard (der vel at mærke spillede forsvar!), der prøver med et skud udefra, hvilket åbenbart viste sig at være taktisk smart. Bolden rammer en modspiller i ryggen og får tilstrækkelig højde på til, at den kan dykke ned bag målmanden, 1-0 til de bordeaux på et elegant mål. M. Mølgaard havde da også et skud fra distancen i 2. halvleg, der dog rammer overliggeren - men det havde også været for meget, hvis den var gået ind ;-).
Igen i dag kom S. Gram på måltavlen med scoringen til 2-0, hvor M. Nielsen smækker bolden indover (med venstre (Y) ), og S. Gram får banket bolden i nettet - fra en ellers ret spids position.
E. Mølgaard var efter at have stået i mål i 1. halvleg springfyldt med energi, hvorfor hun selvfølgelig også kom på måltavlen. Hun tog turen selv og tørrede r*v i 4 spillere, for til sidst at lave den køligste tunnel på målmanden (hvert fald jeg har set) - elegant mål!
Der blev gennem hele kampen spillet flot fodbold, hvor vi formåede at spille os ud af det meste både i forsvaret og på midtbanen, så alt i alt skal hele holdet have stor ros i dag :-)
Skrevet af Johnny Nielsen, d. 03-05-2014
03.05.14 HIF - Arden 7-1 (2-0)
Gæsterne fra Arden fik en lussing af de større da de gæstede Hornum Stadion på denne solbeskinnede men dog kølige eftermiddag. Astrid havde sovet med støvlerne på siden sidst, så de var både skudt ind og varme, og det udnyttede hun til at score to gange til pause stillingen 2-0. Så glemmer vi lige at hun brændte straffe efter kun 2 min. hvor Arden i øvrigt burde have fået et rødt kort... Generelt var det ikke chancer vi manglede i kampen - heller ikke i første halvleg hvor vi egentligt ikke spillede ret godt...
Gæsterne reducerede efter ganske få minutter af anden halvleg på velsagtens den eneste større mulighed de fik held med i kampen. Men derpå flød spillet endelig for os og Astrid scorede endnu to kasser, (dermed hattrick for anden kamp i træk), inden gæsterne faldt helt fra hinanden og grundet skader måtte spille de sidste 20 min med kun 10 spillere... Emma stemplede ind med et hattrick og fuldbyrdede afklapsningen, som nok burde have været noget større om skarpheden havde været lidt bedre.
Ros for vores anden halvleg hvor vi fandt noget af det rigtige spil frem. Særlig ros til Mia som spillede en stor kamp nede bagi, hvor især hendes konstruktive afspil var prisværdigt. Næste gang gælder det atter Gundersted, (Torsdag) og der varmes op med lidt 7 mands Tirsdag ...
Skrevet af Johnny Nielsen, d. 02-05-2014
01.05.14 Støvring - HIF 0-3 (0-1)
Støvring - Astrid 0-3 kunne også have været overskriften da hun tegnede sig for alle tre scoringer i den flotte sejr over Støvring. Kampen var dog mere lige end cifrene lige antyder: først med 3 min tilbage afgjorde vi nemlig kampen.
Vi startede lidt rodet, og fra bænken blev jeg nødt til at agere lidt efter modstanderne hvilket kostede lidt rokader som gav lidt rod i formation, hvilket igen smittede af i form af at vi lå lidt forkert på banen og dermed kom under pres for let. Midt i halvlegen kom vi alligevel foran da netop indskiftede Emma fandt lillesøster Astrid på den måde som der inden kampen var dikteret at angriberne skulle spilles: nemlig en flad bold lige op mellem de to midtstoppere. Resten af halvlegen var vi lidt under pres, men indskiftningen af en småskadet Inge gjorde at vi stod imod i denne svære fase af kampen hvor også Sanne i målet viste at hun er en fuldgod reserve for Sophie.
I pausen fik vi justeret taktikken og opstillingen, og det hjalp gevaldigt da det pludselig var os der dikterede kampen og producerede chancerne. Med lidt held kunne vi have afgjort kampen væsentligt tidligere end det skete, men først 4 min. før tid kom der hul på bylden. Først fik vi straffe begået mod Astrid som Nadia uheldigvis brændte. Minuttet efter kombinerede Skov og Pia sig fornemt igennem på venstre kant. Astrid profiterede af det flotte opspil og scorede uden problemer til 0-2. I sidste minut fuldbyrdede Astrid sit hattrick og kronede dermed en stor aften både for hende og holdet.
Vi vandt dermed en tæt kamp mod en god modstander. Ros til alle for en forbilledlig indsats og indstilling. Det spillemæssige kan vi stadig arbejde med, men det er til at bære når vi kan producere et resultat som dette :0)
Skrevet af Louise Andersen, d. 29-04-2014
29.04.14 Hornum - Aars IK 3-2 (2-0)
Modsat sidst væltede vi denne gang ikke i chancer. Aars var i besiddelse af én stærk defensiv spiller, der altid (lige med undtagelse af tidspunktet for de tre mål) formår at stå det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Der gik da også lang tid af kampen, før vi fik scoret. C. Laursen prøvede med et skud udefra, hvilket viste sig at være et godt træk, da det resulterede i en føring på 1-0. Der gik da heller ikke mere end 30 sekunder, før S. Wulff sender en bold i dybden til P. Kjær, der løber på det helt rigtige tidspunkt, hvilket resulterer i, at hun mand mod mand køligt kan sætte bolden ind ude ved stolpen. Vi kunne derfor gå til halvleg med stillingen 2-0.
Vi startede 2. halvleg, hvor vi sluttede i 1., dog fik Aars lov til at tage en del træk igennem defensiven, og fik en del flere skud på mål modsat 1. halvleg. Dette resulterer da også i, at Aars får scoret til stillingen 2-1. Heller ikke i dag havde S. Wulff held med stolperne, som igen, igen stod i vejen en enkelt gang - men i dag var målmanden også imod hende.
Efter at være blevet presset lidt i bund til stilling 2-1, sendte S. Sigvardsen en lang bold frem, og S. Gram var helt alene med målmanden, hvorfor hun køligt satte bolden ind, og der var scoret til 3-1.
Aars have en spiller, der styrede det hele på midtbanen, og selvom vi i defensiven formåede at lukke hende ret godt af, fik hun desværre lov til at køre igennem og score to mål, hvilket også resulterede i scoringen til 3-2. Men i princippet var det underordnet, når vi i den anden ende formåede at lave flere mål ;-). Stor ros skal det alligevel lyde til en kølig keeper, S. Sigvardsen, der tog hele kampen i målet, og stod en fremragende kamp!
Skrevet af Louise Andersen , d. 22-04-2014
22.04.14 Hornum - Haubro 2-1 (0-0)
Vi drog mod Haubro på denne solrige tirsdag med en stærk trup på holdkortet, hvorfor vi fra start håbede på at hive alle 3 point med tilbage til Hornum. Efter 35 minutter med et hav af chancer fra både C. Kastrup og S. Wulff, gik vi til halvleg med stillingen 0-0, selvom det burde have set noget anderledes ud. Men det er åbenbart svært at tilpasse skudende fra et 11-mands mål til det lille mål man nu engang må nøjes med i 7-mands ;-).
2. halvleg bød igen på et hav af målchancer, inden vi endelig fik åbnet op for målene. L. Skovhus åbner op for scoringen med en kølig inderside, på assist fra de lange stænger tilhørende M. Outzen, og med hjælp fra målmandens højre hånd kom bolden da også ind over stregen, og der var scoret til stillingen 1-0. Der skulle dog ikke gå længe inden bolden blev prikket ind i den anden ende, desværre for os var det ikke Haubro’s fødder, der stod for målet - men derimod en ellers velspillende A. Holler, og der var dermed reduceret til 1-1. Vi holdt dog stadig hovedet højt, og blev ved med at presse Haubro i bund, hvilket resulterede i, at de i størstedelen af 2. halvleg stod tæt pakket foran mål. Det gjorde det også sværere for os at komme til chancer, men det blev alligevel til en hel del igen. Heller ikke i 7-mands har S. Wulff held med stolperne, og hun havde da også et ellers fremragende skud, der først tog den ene og derefter den anden stolpe, og desværre røg ud i fødderne på en Haubro spiller, der panisk smækkede bolden op i den anden ende igen. Nå det så er sagt, skal hun have æren for målet til 2-1, hvor hun først satte den ene Haubro spiller af, og derefter den anden og køligt smed bolden ind (nede ved jorden) med venstre. Tydeligt bevis på, at hun havde lært, at bolden ikke skal bankes ind oppe i luften ;-).
Vi burde dog være gået fra kampen med et noget andet resultat, hvilket en boldbesiddelse på godt og vel 80-20 til os var et tydeligt tegn på. Når det så er sagt, fik vi endelig hul på bylden og trukket alle 3 point med hjem til Hornum - efter sidste sæson, hvor det ikke lykkedes os andet end at dele pointene med rivalerne fra Haubro.
Skrevet af Johnny Nielsen, d. 21-04-2014
21.04.13. HIF - Astrup 2-0 (2-0)
Uden at spille prangende, så fik vi en tiltrængt oprejsning efter afklapsningen i sidste runde. Kampen igennem var vi bedst til at producere chancer, så på den konto var det fortjent at vi vandt. Spillemæssigt synes jeg alligevel at vi mangler en del i forhold til det potentiale vi har, så der er stadig noget at arbejde med fremadrettet.
Første mål stod Nadia for efter en flot stikningen fra Cathrine. Jeg skal dog tilstå at jeg forstår de protester der kom for off-side fra gæsterne. Midt i halvlegen sled Cathrine sig fri på højre kant og hun sendte et godt indlæg afsted som efter lidt ping-pong endte hos Nadia. Hun viste atter en klapperslanges reaktion og klappede læderet i nettet til 2-0. Vi var herpå i fin kontrol til halvleg. Eneste minus var at Inge desværre ikke viste sig at være fit, og det kan ærgerlig med hendes betydning i mente...
Vi havde fin kontrol på anden halvleg, og bød ind med den nødvendige fysik i en kamp der udviklede sig til en hård fysisk duel. Spillere fra begge hold måtte hjælpes fra banen, og til slut var der intet kampklar på nogen af udskiftningsbænkene. Vi havde rigeligt med chancer til at cementeret sejren, men to gange stod stolperne i vejen for Sarah på gode skud. Vi gjorde det ok færdigt og kørte sikkert de tre point i laden. Godt at komme på tavlen og vi ser frem til næste kamp hvor Støvring venter...
Skrevet af Johnny Nielsen, d. 20-04-2014
17.04.14: Gundersted - HIF 6-0 (4-0)
Efter lutter sejre i træn.kampene, så blev vi pryglet i Gundersted af et stærkt hjemmehold, som vi på dagen ikke kunne stille noget op overfor. Vi var kraftigt ramt af afbud, og da vi samtidigt ikke ramt dagen på nogen måde, så blev det op ad bakke - faktisk stod der 2-0 efter kun 4 min. spil... Vi må erkende at vi skuffede, og det kan kun blive bedre når vi skal forsøge at revanchere os 2. påskedag hjemme kl. 15 mod Astrup Arden.
Skrevet af Johnny Nielsen, d. 07-04-2014
05.04.14: Træningskamp. HIF - Arden 4-3
Sidste træningskamp gav endnu en sejr over et godt kæmpende og fint spillende ungt Arden-hold. Sejren kunne nu godt have været en anelse større set udefra, men kampen var bestemt brugbar i forhold til at klargøre os til den nært forestående turneringsstart. Vi fik nemlig set en del nye spillere i aktion hvilket var fint. I perioder spillede vi også ganske ok med gode pasninger og fin bevægelighed hvilket gav rigeligt med chancer. Vi gav dog også mere væk i egen defensiv end vi ellers har gjort, men modstanderen var også mere kompetent end hvad vi ellers har mødt i denne opstart. Superdebut til Nadia som scorede de første to - det ene på straffe begået mod Astrid. Derpå lagde hun op til Emma som scorede tæt under mål og sluttelig afgjorde Astrid kampen på et fint skud.
Et formentligt stærkt Gundersted-hold venter i den første turneringskamp som spilles d. 17/4 kl. 14.00, (ude).
Skrevet af Johnny Nielsen, d. 31-03-2014
29.03.14: Træningskamp. HIF - Astrup 4-0, (2-0).
På eget græs var det noget lettere at stille hold end forrige weekend ... Tilmed var det et stærkt hold der var samlet, og det fik Astrup at føle i en kamp hvor gæsterne vel dårligt havde en regulær målchance...Vi var bedst til det meste, og trods en ujævn bane fik vi til tider fornuftigt positionsspil at se. Mål var vi også i stand til at lave - dog ikke i et omfang som vores chancer retfærdiggjorde ... Vi kunne uden overdrivelse have scoret det dobbelte om timing i berøringer, løb og afslutninger havde været en kende bedre. Glædeligt var det at gejst, indstilling og ikke mindst konditionen var til en hel kamp. På minussiden må vi notere os at Inge gik ud med knæproblemer og dermed er tvivlsom til de kommende kampe.
Målscorer: Luci og Inge i første halvleg. Luci og Astrid i anden.
Skrevet af Johnny Nielsen, d. 24-03-2014
22.03.14: Træningskamp. Aalb.Freja - HIF 1-6, (1-3).
Trods store kvaler med at stille hold tog vi, (efter aftale med Freja), alligevel afsted. Kampen blev afviklet på Frejas flotte kunstgræsbane, og vi lånte i første halvleg en spiller af Freja til at supplere vore kun 10 kampklare spillere. Således kunne der spilles 11:11, og aftalen var så at vi i anden skulle spille 9:9 da Freja alligevel også havde et par spillere der skulle gå...
Det blev, trods de dystre udsigter, en fin oplevelse, for vi vandt sikkert og spillede i perioder ok bold. Desuden fik vi prøvet folk på nye pladser og set et par nye spillere an. I begge halvlege var vi dominerende og langt bedst til at producere chancer. Så det var helt fortjent at vi vandt en sikker 1-6 sejr. Ros til alle 10 og tak til Freja for at være forstående i stedet for at vi skulle stå med en aflyst kamp.
Skrevet af Johnny Nielsen, d. 20-10-2013
20.10.13 Arden - HIF 2-6 (1-2)
Sådan ... vi vandt stensikkert over Arden og sikrede os en flot andenplads i rækken - vores bedste placering som 11 mands hold... Vi åbnede ellers småskidt og kom hurtigt bagud 1-0. Inge var dog klar da muligheden bøs sig og hamrede en udligning ind til 1-1. Kort inden pausen slog den ene af søstrene Sort til da Jeanette scorede til 1-2 på Skovs fine indlæg.
Anden halvleg blev på vores præmisser og vi udnyttede vores fysiske overtag til at producere chance på chance. Spillemæssigt blev vi også bare bedre som kampen skred frem, så det var en ren fornøjelse at se på. Inge med yderligere et mål og Janne Sort med to samt Monica lavede målene og det var kosmetik at Arden fik lov at reducere til slutstillingen 2-6... Stor ros til alle for en fin kamp - efteråret må siges at være godkendt !!
Skrevet af Johnny Nielsen, d. 13-10-2013
13.10.13: HIF - VH08 0-0
Vi vandt 0-0... anderledes kan det vist ikke beskrives efter at vi hev et point mod rækkens ubestridte tophold fra Hobro. Set med de blå-hvide briller var det fortjent da vi i den grad arbejdede røven ud af shortsene... Hobro ser måske lidt anderledes på det alt den stund de havde et stort spilovertag kampen igennem. Chancerne blev dog aldrig helt store da vores defensiv virkelig ramte dagen foran vores storspillende keeper Sophie. Med lidt held i bøssen havde vi endda scoret på et par friløbere som var det stort set det eneste vi producerede offensivt - men de muligheder var til gengæld store .... Ros til alle for en fremragende arbejdsindsats og stort fighterhjerte. Fedt at vi som de første kunne vriste point fra Hobro som vi ønsker held og lykke med det der formentligt ender med en sikker oprykning... Vi holder andenpladsen inden sidste kamp ude mod Arden - en sejr her vil i den grad være et punktum på en rigtig fin efterårssæson... omvendt er rækken så tæt at i nederlag i værste fald efterlader os på en næstsidste-plads...